Fagprofessioner

Vi møder kursisterne der, hvor de er og tager udgangspunkt i, hvor de befinder sig både helbredsmæssigt og socialt. Vi arbejder helhedsorienteret med en psykodynamisk- og løsningsorienteret tilgang for at forstå årsagen til kursisternes måde at reagere, og handle på.  

Hos Sundhedskompag9et arbejder vi tværfagligt, fordi vi ønsker at danne et helt billede af den enkelte. Vores metode bygger på ligeværdighed og tæt dialog. Vores team arbejder på at skabe et nyt perspektiv for den enkelte kursist og motiverer til næste trin på vej mod beskæftigelse. 

Teamet består af mentorer, jobkonsulenter, psykolog, tolke, ergoterapeut, psykoterapeuter, fysioterapeut samt rådgivere inden for jura, økonomi og misbrug.

Mentor

Vores mentorer er uddannet indenfor det sundhedssociale område og fungerer som tovholdere på kursisternes forløb i Sundhedskompag9et.

Hver kursist får tildelt en mentor som rådgivende støtte gennem hele forløbet.

Mentor og kursist vil løbende holde motiverende samtaler omkring, hvordan kursisten udvikler sig, samt hvilke behov der stilles for fremtidige aktiviteter.

Fysioterapeut

Som kursist i Kursuskompag9et vil du få tilbuddet om fast træning i det lokale Fitness World. Hertil tildeles en fysioterapeut, som planlægger et træningsprogram skræddersyet specielt til dig.

Vores fysioterapeuter er både praktisk og teoretisk stærke på deres felt, og de brænder for at hjælpe dig med dine fysiske udfordringer enten i fitnesscenteret eller i dit hjem.

Vi har både mandlige og kvindelige fysioterapeuter alt efter dine behov og ønsker.

Psykoterapeut

Psykoterapi er en anerkendt behandlingsform, som tager udgangspunkt i samtaler, og via øvelser kan der løsnes op for problemstillinger, uhensigtsmæssig adfærd, traumer eller kriser. Vi har psykoterapeuter med stor erfaring ansat til at hjælpe kursisterne igennem deres kriser.

Gennem samtaler vil psykoterapeuten forsøge at identificere de psykosociale problemstillinger, som kursisten kæmper med i hverdagen samt hjælpe med værktøjer til, hvordan disse kan håndteres.

Kostvejleder

Går kursisten med et ønske om at tabe sig, har vi mulighed for at tilbyde personlig kostvejledning. Vores kostvejleder er uddannet i sundhed og ernæring og har masser af erfaring med kostplaner. Disse bliver personligt lavet til hver enkelt kursist og tager hensyn til både behov og ressourcer.

Der bliver taget særligt hensyn til kursistens økonomiske ressourcer, hvilket gør kostplanen realistisk og let at gå til.

Læge

Vores tilknyttede læge hjælper kursisterne med at forstå diagnoser samt gennemgå den eventuelle medicin.

For danskere af anden etnisk baggrund kan han også bistå med oversættelse og forståelse.

Økonomisk vejleder

Vores økonomiske vejleder hjælper dig med at få overblik over din indkomst, udgifter og eventuelle gæld, hvorfra en plan kan blive lagt for den fremtidige budgethåndtering

Tolk

For at gøre kommunikationen mellem kursist og mentor lettere i tilfælde, hvor dansk ikke er modersmålet, kan vores tolke oversætte og formidle på både arabisk, kurdisk, tyrkisk m.fl., så kursisten føler sig hørt og forstået.

Nysgerrig på hvad vi kan tilbyde jer? Kontakt os her

70 34 56 78
CVR: 34620377
Symfonivej 20, 1, 2730 Herlev
Created with love by Sundhedskompag9et 2021 - All right reserved